
Har lige haft fornøjelsen af 2 uger med Bror og Mor, som kom på besøg for at opleve Nepals herligheder! Det har været en utrolig dejlig ferie, og det er så dejligt at kunne dele disse oplevelser med familien. Lige siden jeg var helt lille har vi 3 rejst sammen i nord, syd, øst og vest - og det bliver aldrig kedeligt! Denne gang nåede vi både ud og se templer i Paten - den gamle bydel i Kathmandu, en hel dag i Swayambu og lære syngeskålshealing hos Master Shree, til hyggelige middage med Pia og Karma, til Puja (fællesbøn) i den tibetanske landsby Tash Palkhel, 4 dages vandretur i Himalayabjergene - som var en fryd for øjet og lettere belastende for benene, ned til Pia og Karmas kashmir- og pashmia væveri hvor vi så hele produktionen og shoppede amok, til Kopan klosteret og høre Lama Zopa Rimpoche undervise, og en sidste hyggelig aften ved Boudanath - den største stupha i Nepal. Tak til jer 2 for at være den bedste bror og mor man kan ønske sig :)
Ved Swayambunath
Til Puja i Tashi Palkhel - lige efter jeg afleverede min sidste eksamensopgave på bacheloren! Næste morgen var vi så på vej til Naya Pul for at starte vores 4 dages vandretur i Himalayabjergene.
Blomstrende mandeltræer!
Tidlige morgener med bjergudsigt, og nye bøffel-venner
Vi vandrede gennem tæt rhododendronskov meget af tiden, et fantastisk eventyrligt syn
Solopgang over Pool Hill
Stejle trapper i glatte sten og kææææmpe rhododendrontræer
På vej hjem besluttede vi os for at spare den 8 timer lange bustur fra Pokhara og tage en flyver. Det var helt vildt at flyve langs Himalayabjergene med sneklædte bjergtoppe så langt øjet rakte.
Pia og Karmas væveri - virkeligt flotte maskiner, der laver de skønneste og blødeste tekstiler.
Andreas og Mor er nu tilbage i DK, og Sebastian og jeg har kun 2 uger tilbage her i Nepal. Tiden er virkelig fløjet, men med mange gode ting. Sebastian har mere travlt end nogensinde før, så jeg går bare og hygger om ham og nyder de sidste dage her. Vi glæder os til at komme hjem og se jer :)































Ingen kommentarer:
Send en kommentar