19.02.2011

Cotzal

Med en mor der kun lige akkurat var kommet sig over sit hold i ryggen drog jeg så til Cotzal, en lille landsby nord for søen. Jeg havde været til et foredrag i Antigua om dette  væve-cooperativ af kvinder som var ofre for borgerkrigen, og som man kunne komme ud og besøge hvilket lød vildt spændende og selvfølgelig noget der måtte prøves. Vi blev installeret hos en skøn lille Maya-familie, i et lille hus med ler gulve og vægge hvor der blev lavet mad over en simpel stenovn (noget familien var stolte af da de for et år siden lavede mad over bål i køkkenet). Det gik fint med mammas ryg og vi blev der for to overnatninger. (mere kommer)
 
tortillamamma, her spiste jeg de bedste tortillas jeg i mit liv har fået i de mest simple omgivelser


Toilettet

sønnernes værelse, hvor vi lånte en seng




en maya-sauna hvor vi var i bad

Søen og Pyramiderne




For to uger siden kom min mor og besøgte mig! Det har været så utrolig hyggeligt, og dejligt at være sammen med noget familie igen. Vi var begge lidt groggy i starten af turen grundet henholdsvis sygdom og hverdagstravlhed, så det var dejligt at starte det hele ud ved smukke Lake Atitlán med morgenyoga og frisk frugt. Vi boede i den hyggelige lille hippieby San Marcos, og lavede yoga på Las Piramidas, som der nok kommer nogle flere beretninger fra snart da jeg flytter ud i min egen lille pyramide i dag :)
Det hele var smukt og idyllisk bortset fra den mindre detalje at mamma fik et grimt hold i ryggen som hun led under et par dage - men så var det jo heldigt at man var i en by som bestod af massage steder og healere så mor kunne få sig lidt akupunktur og healing og være frisk til en omgang maya landsby