Efter 10 dage med meditation, stilhed, og undervisning i Buddhisme føler jeg mig både styrket, og klogere på hvad der sker her omkring mig i Nepal - og i livet. Det har været virkelig spændende at få et lille indblik i buddhismens livsfilosofi, og få tænkt lidt over ens relationer til verden.
"Do not think you are here for the sake of your own happiness - you are here for the benefit of all the sentient beings" ~ Anni Karen Valmar
Således startede Karen med at præsentere kurset for os. Karen er en fantastisk svensk kvinde, der i år fejrer 40 års jubilæum som nonne i klosteret. Hun har en beundringsværdig skarphed, kombineret med den mest venlige tålmodighed og et smittende godt humør, hvilket gjorde timerne med hende særligt interessante. Ud over hende havde vi en Israelsk Munk som meditationslærer, og den nepalesiske munk Geshe La til formiddagsundervisning.
Programmet var hver dag nogenlunde som følger:
6.00am Te
6.30am Meditation
7.30am Morgenmad
9.15am Undervisning
11.30am Frokost
2.00pm Diskutionsgrupper
3.00pm Pause
3.30pm Undervisning
5.00pm Te
5.45pm Meditation
6.30pm Aftensmad
7.30pm Meditation, Q.A, / andet
Jeg er altså blevet vant til at stå op med solen hver dag, og sidde længe i meditationsstilling. Vi har mediteret over emner som årsag & virkning, lighed, medfølelse for alle levende væsener, lidelser, døden, at alting er midlertidigt, tilknytninger og forventninger, og forskellige fokus-meditationer - men alt det vil jeg gerne snakke mere med jer om når vi ses, snarere end fortælle det her.
Vi var et ret stort hold på Kopan, omkring de 60, hvor nogle så forlod undervejs. Det var meget forskellige mennesker, blandede køn og alder. Værelserne var kønsopdelte, og jeg boede sammen med en tysk jordmoder der var her for at arbejde frivilligt på et hospital, en fransk filminstruktør som var uddannet i Berlin og super skøn og sprudlende, samt en brasiliank pige som var på 5 måneders rundrejse i Asien. Desuden var der en gruppe på 12 unge amerikanere som rejste i Nepal og Indien for at lære om kulturen (i stil med MS), pensionister i forskellige aldre, google medarbejdere, rygsækrejsende, og folk der kun var kommet til Nepal for dette kursus. Alle havde en meget forskellig ingang til buddhismen, og det var klart at folk fik noget forskelligt ud af det.
En af de sidste aftener holdt vi Guru-puja, som er en slags fællesbøn der varer i 3 timer, hvor alle munkene fra klosteret (der er både munke- og nonneskole) kom og deltog. Det var en meget opslugende stemning, og selvom man ikke forstod et ord af hvad der blev sunget kunne man sagtens være med. De sidste to aftener i stilheden holdt vi en smuk lysceremoni, hvor vi tændte en masse lys i stupha-haven og bad for dem vi elskede og for fred i verden. Det var virkelig smukt.
Her ser vi så på relikvier fra en af de tidligere afdøde Lamaer. Tingene blev alle sammen fundet i asken fra hans grav, men var ikke noget han havde på sig da han blev brændt. De er så at sige vokset ud af hans aske. På den måde er der mange ting der ligger meget langt fra vestlig overbevisning. Men skønt er det med buddhismen, at man ikke behøver at være overbevist af det hele, eller tro på det hele; man kan tage det man kan bruge, og så lade resten ligge til senere - uden af behøve at fornægte eller bekræfte.
Udsigten fra vores spisesal - på klare dage kunne man se sneklædte bjergtoppe i baggrunden.
Hvor al magien fandt sted (billederne er hugget fra Dhawa, som er ham der sidder forrest til venstre i rød t-shirt, en super sej guide der har været med til meget redningsarbejde efter jordskælvet).
Kopan har også en nonne-skole som ligger lidt længere nede for klosteret. De har fået en smuk ny Gompa (bedesal) for nylig som vi var nede og se. Nonnerne får den helt samme skolegang som munkene, og alle de små piger render rundt med barberede hoveder - rebels.
- sådan så haven ud om aftenen. smukt
Som afslutning på kurset sagde vi tak til vores undervisere ved at give dem et hvidt tørklæde, som de så velsignede og gav os tilbage.
