Ollitaytambo

 Der er mange måder at tage til Machu Picchu på. Nogle tager på 4 dages Inkatrail, og følger inkaernes gamle trapper hele vejen. Andre tager Inka-jungle trail som indeholder mountainbiking, vandring og river-rafting. Nogle går hele vejen, eller tager offentlige busser.

Vi valgte den billige løsning med offentlig bus/tommelfingeren fra Cusco til Urubamba, over Ollitaytambo hvor der også er nogle smukke ruiner, derefter på tomlen til Santa Maria og Idro Electrico hvorefter det er en 3 timers gåtur til Aguas Calientes som er byen nedenfor Machu Picchu.

En overskuelig vej, der dog skulle blive et noget større eventyr end forventet..

Glade Daniel med sin hjemmelavede tromme. Noget der åbenbart virker som chick-magnet, da to skøre piger kommer løbende over fra deres guidede tur for at røre ved den, tromme på den, tage billeder med den osv. som en af pigerne så godt fik sagt "I want it so bad between my legs".. så fik vi vidst den på plads. og mig og Daniel kunne kun sidde og grine fjoget.

Det var også i Ollitaytambo vi opdagede hvor let det er at slippe for at betale indgang til disse ruin-oplevelser, ved simpelthen bare at gå rundt hovedindgangen om og klatre op af en bjergside.

10 mins klatretur kan let spare dig for 150 kr. - hvilket også er total overpris for noget der burde være frit tilgængeligt.

Cusco

 Efter en 7-8 timers bustur, og en hård byvandring i den tynde luft for at finde det rigtige hostel var det virkelig dejligt at se Emil og Daniel i Cusco!

Jeg var kommet ca en uge senere end hvad jeg havde startet ud med at sige, så vi havde et par dage til at opleve lidt af byen inden vi tog til Machu Picchu 

Vi tog op i en smuk naturpark som ligger 20 mins gang op fra byen, hvor drengene havde mødt nogle super nice mennesker der boede lige klods op af parken. Et rigtig lille paradis af chilleren mennesker i de mest idylliske omgivelser, med en Lama i haven, en lille pige der løber rundt og leger, plus man altid blev budt på et eller andet overraskende lækkert og sundt mad.

Sådan vil jeg også bo! - men lamaen må godt være en ged..

Emil havde taget sit gode kamera med på turen hvilket resulterer i de fantastiske billeder, selv var jeg ret dårlig til at få taget nogle...

 

Hyggeonkel

Arequipa

 Plaza de Armas. Her var mange duer... 

Faktisk er der ikke så meget specielt at sige om Areqipa. Byen er fik nok i sig selv, men det der gjorde oplevelsen så god var de mennesker jeg mødte der, som fik meget stor betydning for min videre rejse.

Efter Canyon del Colca mødtes jeg op med Salka, og det var SÅ dejligt at se hende igen. Vi krammede og kyssede og hoppede på pladsen og kunne fik hurtigt enormt travlt med at snakke og hønse. Vi smed vores ting af på et hostel og smuttede ud for at spise chifa - dejlig kinesisk mad hvor man får nok til 2 dage for 10 kroner. På restauranten var det dog svært at få fred da der hele tiden kom fyre over til os og ville være en del af tøsehyggen, men det kunne de altså ikke få lov til.

De eneste vi egentlig gerne ville snakke med sad ved et af de andre borde. Omar, Luis og Jose - 3 artesania fyre fra junglen, som vi tog med ud på plazaen hvor vi mødte nogle musikanter som også var fra junglen og som drengene fik til at spille for os. Det var helt vildt fedt, og mig og Salka smed skoene og dansede rundt i duelorten til junglemusikken - noget der endte med at blive en lige så stor akktraktion som selve musikken.
De næste par dage hang vi ud med Omar og Luis, samt nogle skønne chilenske gadegøjlere som vi også mødte og havde nogle vidunderlige oplevelser med. Bla en gadefest som blev lukket af politiet og derefter fortsatte i en skatepark til kl 6 om morgenen.

Det var lidt hårdt da Salka skulle af sted om mandagen, og jeg selv skulle videre til Cusco tirsdag..

 

meget smuk aftenudsigt fra Misti House

 Omar sidder tålmodigt og hjælper Salka med fletteteknikker. 

Cañon del Colca

Søde Erin som jeg fulgtes med fra Lima til Arequipa og som også var med på 2-dages trek i Cañon del Colca, som er et af verdens største canyons (større end det i USA), og hvis bjerge gør dig stille af beundring og naturfølelse.

Jeg ved ikke om det er fordi Danmark er så fladt at jeg har så meget beundring og respekt for de bjerge der. Men når man befinder sig i så smuk og storladen natur gør det altså noget ved en. Måske fordi man føler sig så lille når man bare er menneske ved siden af disse enorme smukke blide grønne bjerge.

Vores guide Edgar, en lille solstråle som ikke vidste så meget om natur. Her står han så og smatter nogle insekter som lever af kaktusserne i området for at bruge deres blod som maling - ligesom inkaerne gjorde det. 

Jeg synes det var lidt brutalt

Og ja, der var andeskondorer! og vi så hele 8. Disse kæmpefugle kan blive helt op til 3 meter i vingefang og fange et hjortekid hvis de skulle have lyst. De er store, men meget grimme i hovedet.