Yaxchilán var virkelig smukt, og jeg bliver lige imponeret hver gang når jeg ser de mægtige maya-ruiner tårne sig op midt i den frodige jungle. Vi havde taget en båd ud til ruinerne og havde omkring to timer at spendere der, så Sandro og jeg besluttede os at tage en af de små stier op til en af de ydre ruiner også. Dette resulterede i noget af en junglevandring i temmeligt svært terræn op til toppen af bakken, hvor vi til gengæld endte med vinden i ansigtet, aber hylende i trækronerne og to kæmperuiner helt for os selv. En meget fantastisk og idyllisk oplevelse, som dog skulle endte med en forfærdelig hektisk løbetur hele vejen ned igen da vi pludselig var ved at komme for sent (noget af en præstation for mig, som på det tidspunkt var påbegyndt hvad der skulle vise sig at blive 3 dages sygdomshelvede, og ikke ligefrem havde brug for endnu et dehydrerende marathon)
Der var også krokodiller
og flagermus..
Ruinerne ligger lige ved den flod som også er grænsen mellem Mexico og Guatemala og vi sejlede derhen i lange hyggelige træbåde. Det var på ingen måde svært at forestille sig hvor let det er for narkosmuglere at krydse grænsen her, det eneste de kunne frygte er krokodillerne, men de spiser vidst sjældent mennesker.. om dagen er det dog et fantastisk naturområde som vi turister kan nyde godt af
Det her var jeg vildt imponeret over! Mange ruiner har steder hvor man kan se spor af farver, eller udhugninger i stenene, men aldrig har jeg set vægmalerier så tydeligt som her. I Bonampak var der hele tre rum med disse fantastiske detaljerede og farverige tegninger som viste hvordan Mayaerne hentede og ofrede slaver (blodige dræbere som de var),
