La familia

BAM BAM BAM BAM

I sibundoy boede vi hos Taita Carlos, - en Taita har samme funktion som en shaman, men bor i byen og bliver derfor kaldet mere "kultiveret". Carlos fortalte mig dog alligevel at hans liv som taita startede allerede mens hans mor var gravid og aanderne fortalte hendes mand at deres barn skulle vaere taita, saa hun tog Jage i 3 maaned af sin graviditet (staerk mescalin fra speciel type lian, ogsaa kendt som Iowaska, som giver adgang til aanderne). Han selv tog Jage foerste gang da han blev foedt, og derefter i stigende doser fra en alder af 5. i teenagealderen blev han bragt til bjergene hvor han brugte 5 aar af sit liv paa at laere alt om planter og deres energier og helbredende egenskaber. Nu bor han i byen, hvor han fungerer som laege og guider ceremonier med Jage.

Hans kone interesserede mig dog umiddelbart mere. Alt det der med at tage stoffer for at maerke forbindelsen til jorden virker overfloedigt for mig.. hvis du vil tale med aanderne, saa tal! der er en naturlig vej ind i naturen. Hans kone var mega sej, hun styrede bare det hjem med deres 5 boern, og lavede nogle fantastisk flotte skulpturer, skamler og masker af trae. Totalt nede paa jorden glad husmor med til egen udvikling og udfoldelse. sejt.

Nytaaret i Sibundoy og de naerliggende landsbyer bliver fejret en hel uge, alle dage en stor folkefest med mere end rigelig mad og drikke til alle. I tre store forsamlingshuse blev der slaaet i trommerne mens kaempe baljer med chicha (majs-oel) og tallerkener med majs, koed, kogte aeg og kartofler blev delt ud gratis til alle.

Taitaerne kommer i hele deres pragt med fjer, taender, leopardskind, og perleflet, langt vaek i aandernes verden dansende til rytmen af jordens hjerte. bam bam bam bam bam. Vi deltog selvfoelgelig i folkefesten og dansede og trommede med i timevis, lige til folk fald om med aabne oejne. uforglemmelig oplevelse!

Dagen efter i naeste landsby moedte ville en kvinde give mig sit toerklaede for at jeg skulle baere hendes landsbys farver med stolthed, og alle ville danse med os. Samtidig moedte vi dog ogsaa nogle mere fjendtlige kvinder som mente vi dansede forkert, vi burde vide at deres maade at leve var bedre, vi ikke skulle blande os med vores fremmede kultur. 

Flettet af perler. virkelig sindssygt imponerende arbejde/kunstvaerk

Nye eventyr

For efterhaanden to uger siden tog vi paa en "supuestamente" 4 dages tur mod festival i Sibundoy. Men et eventyr tog det naeste og hvad der skulle have vaeret 4 dage blev til 15, og her kommer lidt om hvad vi oplevede: 

Goegleri i Pitalito, overnatte i baghaven til hvad vi dagen efter finder ud af er et bordel

Tage til Mocoa, naesten miste Andres til flodens stroem og bande og svovle over mennesker som udtoerrer hele denne kaempe flod i ser bag os, for at udvinde grus.

Bo hos Taita (en slags civiliceret shaman) Carlos og vaere til festival med Indegenas 

Gaa paa vandreture i junglen til "verdens ende" som stedet bliver kaldt. helt fantastisk regnskovsomraade hvor vi fandt mange froe og planter til at lave smykker af. Ogsaa herfra jeg tog mit foerste udspring fra noget hoejere end 1-meter vippen i en svoemmehal

Hjem er der hvor hjertet er

Saa efter et par uger i Neiva skulle Salka nordpaa med Gustavo, og jeg vidste ikke rigtig hvad jeg ville. Jeg mangler at se stort set hele Colombia, saa da Johan inviterede mig med op til huset i San Agustin var det ligesom en doer til paradis der aabnede sig for mig uden jeg var klar over det. Paa vejen besoegte vi Fernando, en meget spirituel og kaerlig mand og en af Johans gode venner som var meget inspirerende at snakke med om hvordan det er vi lever vores liv.

Dagen efter hankede vi op i alt vores habengut - og det var meget! Ud over rygsaekke havde vi to store saekke med boeger, telt, taeppe, machetes og andet goeglerudstyr, et stort liggeunderlag og en papkasse med vores kanin ( billedet under viser lidt). 

Naa men efter en blaffetur til San Agustin og halvanden times gaagang over mudrede marker og enge med alt vores bagage ankommer vi til huset. Det har regnet, saa der var ingen stroem og det tog en rum tid at faa gang i baalet saa vi kunne lave mad, men alt gik og vi sov utrolig tungt. Det var ikke rigtig foer naeste dag da jeg vaagnede og gik lidt paa opdagelse at jeg maerkede magien ved dette hus. Tekster paa vaeggene fortaeller historier om mange menneskers tanker of faerden, og udenfor hoerer man intet andet end vinden, chikaderne og den store flod der loeber forbi laengere nede af bjerget. kaerlighed! 

Huset er noget Johan og alle hans venner kender gennem bekendtskaber, og tilhoerer en italiener som pt ikke maa forlade italien grundet visa-regler. Vi lejer det for 70.000 pesos (210 kr) om maaneden - i alt. Og planen er at bliver her mindst til midt februar. Ud over venneflokken paa 8 er vi lige nu kun 4 og en Marie fra Frankrig, en fantastisk inspirerende pige som leder efter et sted at slaa sig ned her i omraadet.

 I det lille hus ved siden af os bor en gammel, naesten doev landmand som ligner han ikke har vaeret rigtig i bad i aarevis. Og i omraadet bor der ellers en god blanding af landmaend og folk der har soegt alternative livsstile i disse smukke bjerge. I dag paa vej ned til San Agustin med Marie besoegte vi Doña Leona, en fantastisk kvinde som ved alt om medicinske planter, og som er hende der hjaelper med at bringe boern til verden her i omraadet. Hver tirsdag har hun bagedag - saa ved godt hvor jeg skal vaere naeste tirsdag!

Vi bader i ved et lille vandfald ved baekken eller nede ved floden, laver mad over baal, og har masser af boeger og artesania-grej til at faa tiden til at gaa med - og det er ligesom det der er meningen med dette sted. At give sig tid til at laere, producere smykker til at saelge og falde til ro inden rejsen begynder.
De fleste af dem jeg rejser med er droppet ud af universitetet for denne rejse som er planlagt til at vaere 1-2 aar i colombia og derefter fortsaette til resten af sydamerika og derefter resten af verden. Nu maa vi se hvor langt alle naar, men drivkraeften er der i hvert fald.

Har aldrig set Pacho saa glad som da han foerste dag fik lov at hoppe rundt herude

 Vores vaerkstedsbord hvor vi sidder og fletter osv

Koekkenet. Her med billeder fra Johans foedselsdag/store bagedag. Vi fyrede op i ovnen (den kuppelformede ting i ser bag johan) og bagte broed med kokos, broed med ananas, pizza, croissanter, fyldt graeskar og alverdens laekkerier!

 nogle af vores naboer

Naa men for lige at slutte dette mega lange indlaeg af vil jeg bare sige jeg har det mega godt og jeg elsker denne livsform. Universet har talt og vist mig vejen til dette liv, og lige nu er jeg lutter oejne og oerer for at suge til mig og opleve alle de gaver dette hus og disse mennesker byder. Selvfoelgelig er det ikke altid det nemmeste at rejse sammen med en vennegruppe som kender hinanden utrolig godt gennem seks aar, men saa laenge det er gode mennesker har jeg ingen vanskeligher. Kun det at jeg kommer til at savne jer derhjemme, og laenges efter at kunne dele saadanne oplevelser med folk hjemmefra. Men den tid, den glaede. Lige nu er jeg her, og meget forelsket i det hele. stort knus

Svigerfamilien

Paa besoeg hos Johans familie, her sammen med hans mor og to broedre. Foerste visit var lidt mislykket da Johan ikke lige havde naevnt at jeg kom og det eneste hans mor fik sagt til mig var hvad jeg hed og at vi skulle  vente med at faa boern. haha. Men siden da har hun vaeret enormt soed og imoedekommende, og laver fantastisk mad til os hver gang vi er paa besoeg.

 Tror jeg fik set billeder fra hele Johans liv den dag

Neiva

 Et par billeder fra Neiva og det hus vi bor i. Mega nice, det er en eller andens farmor der ejer huset og har givet det til sit barnebarn som pt er ude og rejse og laaner det ud til alle sine venner. 

 Salka og jeg bader i vandtanken

 der giver vand til toilettet - forfriskende denne hede

 Johan proever at faa vores kanin til at draebe en rotte - ikke saerlig stor succes. 

det endte med jeg fangede den i en plasticboette og smed den ud paa gaden.

 Karen og Soleil

Lave mad over baal nede ved floden

Nytaar!

 Efter en meget lang bustur fra lima til neiva fik jeg fejret det nye aar med salkamusen og gustavo

Juleaften

Juleaften var en helt vild smuk dag i Lima. for en gang skyld var himlen blaa, og ikke graa, med solskin og en dejlig brise. Jeg fik snakket med min familie, og sunget julesange over skype mens de gik rundt om juletraet - super hyggeligt. og saa spiste jeg arroz chaufa con Jose og festede hele natten.

Billedet herunder er nogle af de typer jeg boede sammen med i Inca House i Lima.

Besoeg af mor og Andreas

Nu ved jeg godt jeg er lidt bagud saa det bliver nogle lidt hurtige indlaeg om hvad der er sket siden december. Men i hvert fald tog jeg direkte fra Ica til La Paz (ca 24 timers rejse) hvor jeg, godt smadret, moedte en ca lige saa traet men super soed pige fra sweiz - Flurina. Vi havde det super chilleren et par dage, og saa kom min elskede familie. Helt vildt dejligt at se dem, ogsaa naar det nu var december og alt det med julen og familiehoejtid er aktuelt. Ikke fordi vi fejrede julen noget saerligt, andet end at shoppe en masse julegaver til familien derhjemme, but still. jul.

Vi startede turen i Bolivias smukke regnskov, med lange gaature i fugtig hede. Stedet var overdrevent smukt, og laa et par timers sejlads fra en lille landsby, saa man foelte sig virkelig isoloret lang vaek fra alting. 

Det fik vi saa ogsaa lige lov at maerke da vi skulle hjem, og blev overrasket af gigantisk regnskyl og maatte tage en halvtfunktionel baad halvdelen af vejen til vi moedte en der kunne foere os resten - derefter paa motercykel ud til propelflyveren som vi alligevel missede med et par minutter - meget dramatisk!

 

 Andreas fanger sin foerste fisk i en alder af 22

2. gang jeg oplever Macchu Picchu. smukt er det sgu, men fandme ogsaa turistet. det var dog alligevel cool at faa en masse historier om stedet i forhold til sidst da jeg sneg mig ind med emil og daniel.