Plaza de Armas. Her var mange duer...
Faktisk er der ikke så meget specielt at sige om Areqipa. Byen er fik nok i sig selv, men det der gjorde oplevelsen så god var de mennesker jeg mødte der, som fik meget stor betydning for min videre rejse.
Efter Canyon del Colca mødtes jeg op med Salka, og det var SÅ dejligt at se hende igen. Vi krammede og kyssede og hoppede på pladsen og kunne fik hurtigt enormt travlt med at snakke og hønse. Vi smed vores ting af på et hostel og smuttede ud for at spise chifa - dejlig kinesisk mad hvor man får nok til 2 dage for 10 kroner. På restauranten var det dog svært at få fred da der hele tiden kom fyre over til os og ville være en del af tøsehyggen, men det kunne de altså ikke få lov til.
De eneste vi egentlig gerne ville snakke med sad ved et af de andre borde. Omar, Luis og Jose - 3 artesania fyre fra junglen, som vi tog med ud på plazaen hvor vi mødte nogle musikanter som også var fra junglen og som drengene fik til at spille for os. Det var helt vildt fedt, og mig og Salka smed skoene og dansede rundt i duelorten til junglemusikken - noget der endte med at blive en lige så stor akktraktion som selve musikken.
De næste par dage hang vi ud med Omar og Luis, samt nogle skønne chilenske gadegøjlere som vi også mødte og havde nogle vidunderlige oplevelser med. Bla en gadefest som blev lukket af politiet og derefter fortsatte i en skatepark til kl 6 om morgenen.
De næste par dage hang vi ud med Omar og Luis, samt nogle skønne chilenske gadegøjlere som vi også mødte og havde nogle vidunderlige oplevelser med. Bla en gadefest som blev lukket af politiet og derefter fortsatte i en skatepark til kl 6 om morgenen.
Det var lidt hårdt da Salka skulle af sted om mandagen, og jeg selv skulle videre til Cusco tirsdag..
meget smuk aftenudsigt fra Misti House
Omar sidder tålmodigt og hjælper Salka med fletteteknikker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar