Hank er en af mine yndlingspersoner i huset. Han er 64 år og kommer fra Las Vegas, hvor han har boet og arbejdet de sidste 3 år. Han har læst spansk i 30 år men har stadig ikke et særligt flydende sprog, han har dog et meget stort ordforråd, så han fungerer lidt som menneskelig ordbog under middagene.
Hank, eller Enrique som han ynder at blive kaldt hernede, har store hinkestensbriller (som følge af at have været blind i 2 år), og altid en god historie i ærmet. Han interesserer sig meget for musik, og hører alt fra Led Zeppelin, til Pink Floyd og Lady GaGa. Han har røget smøger i 35 år, og marihuana i 25, men stoppede for 15 år siden efter at være blevet hypnotiseret. Han er udpræget rutinemenneske. Han står op hver dag 6.30 for at studere (lige foran vinduet til mit soveværelse..), kl 7 spiser han morgenmad med os andre, fra 8-12 er han i skole, så går han hen i parken og får dagens 2. kop kaffe inden der er frokost kl 1, hvorefter han studerer lidt mere, ser tv fra 16-17.30, spiser aftensmad, og ser spansk tv igen med Elsa fra 19.30-20.30.
Han har boet hos familien i 7 uger nu, men skal vidst desværre snart flytte ind i en lejlighed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar