Aksel!

Efter længe venten kom den søde Aksel til solrige Guate. Vi har det vidunderligt og nyder hinandens selskab, lige nu ved Earth Lodge i el Hato, som er det smukkeste lille retreat placeret på bjergsiden af en vulkan med udsigt over Antigua og Jocotenango. Juleaften gik med dejlig middag på fransk café hvor jeg også lige fik skypet hjem til familien i Danmark, hvilket var sindssyg hyggeligt.

Julefest, kulturfestival og farvel dejlige klasse

Sjældent har man set så begejstrede børn som da julemanden kom ind i skolegården på los Patojos. Alle børn fik platas (den der store sprøde runde chips ting, med fijoles, salsa og parmasanost), ponche (deres version af glögg som er en sød varm drik baseret på ananas og papaya) og derefter blev børnene kald op på scenen én efter én for at få deres julegave mens der blev klappet og sunget. Vidunderlig oplevelse

Billeder fra kulturfestivallen på skolen. Min klasse "Los Estrellitas"opførte en lettere kaotisk version af haren og skilpadden, mens de større klasser lavede stykker om de tre små grise, et "dukketeater" om en fugl der ikke kunne flyve men mødte en fyr som tog den med op i en flyvemaskine så den kunne lære det - alt sammen i sort/hvid oplyst af halogenpærer så kun det hvide lyser i mørket og akkompagneret af smuk musik (se billedet nedenfor), samt et skyggespil om jordens skabelse, med den lille detalje at det var på 6. dagen musikken og glæden kom, og 7. dagen kom Los Patojos.

Smukke Antigua

Et par hurtige om Guatemala

Landets primære indtægtskilder er landbrug, turisme og penge der kommer fra familiemedlemmer som arbejder i andre lande - for det meste USA.

De rigeste 10% af befolkningen ejer omkring 80% af jorden.

Gennemsnitligt får kvinderne i landet 4,2 børn. Snittet ligger dog på 8 for de fattigste 20%
- halvdelen har fået deres første inden de fylder 20.

Indenfor de seneste år er det blevet muligt for alle børn og voksne at blive vaccineret gratis, hvilket gør at mange flere børn overlever. Det har også ført til en voldsom stigning i befolkningen, så pt er 40% af befolkningen under 15.

På trods af landets frodighed er næsten 50% af børn i Guatemala fejlærnærede
- Dette skyldes primært fattigdom og mangel på viden om ernæring. En hønsefarmer kan for eksempel sagtens leve af  tortillas, bønner og kaffe, og aldrig selv spise de høns og æg han sælger.

Skolen er blevet bedre de seneste år, og næsten alle børn starter i 1. klasse når de er 5. man anslår dog stadig at det kun er omkring 50% der gennemfører folkeskolen, og kun 2% af disse der opnår en videre uddannelse.

Guatemala har det 2. højeste antal kvinder som dør ved fødslen i hele Latinamerika og Caribien, heraf er illegale aborter den største dødsorsag.

Det er tabu at tale om prævention. Den generelle mening er at mænd med mange børn er macho og potente, og en kvinde kun vil bruge prævention så hun kan have affærer med andre mænd.

Landet har forresten også den største forskel på mænd og kvinders rettigheder i hele Latinamerika og Carribien.

Guatemala har et af verdens dårligst fungerende demokratier, og et parti stiller sjældent til genvalg efter de 4 regeringsår hvilket gør det stort set umuligt at tro på de valgløfter partierne fremsætter.

Her er til gengæld en meget fri og åben presse, så der bliver skrevet meget om den korruption der foregår.

Det er kun omkring 30% af befolkningen der betaler skat. Primært grundet fattigdom, men også på grund af manglende tro på demokratiet.

Efter borgerkrigen var en af betingelserne for fred at man halverede politistyrken, da de korrupte politimænd terroriserede landet. På trods af den nu formindskede styrke er deres budget dog ikke blevet synderligt ændret.

Næsten halvdelen af befolkningen er positivt instillede overfor at militært kup mod regeringen.

Så sad man nok og fik sin limonada galt i halsen på den smukke Rainbow Café i går da Sue Patterson, talskvinde for den
Amerikanske organisation WINGS, var nede og fortælle lidt om forholdene i Guatemala. Hun er pensioneret foreign US service officer, men har efter sin pension valgt at arbejde videre med udviklingen i Guatemala, og derfor startet organisationen WINGS, som arbejder med at informere om prævention og sundhed.

Det kan godt være Guatemala ligner paradis, men de godt nok mange problemer af slås med. Indtrykket jeg har fået fra min familie er umiddelbart også at det er rimelig meget every man for himself, fordi politi og politik er alligevel er så korrupt at det ikke kan hjælpe dig. De unge fyre på skolen har dog større tiltro til den nuværende regering, som har været med til at sikre at næsten alle børn har mulighed for at komme i skole, og sørget for at uddanne flere lærere.

Vævende kvinder

En fast del af gadebilledet her i Guatemala er kvinder klædt fra top til tå i smukke farverige vævede stoffer. En hel plaid tager omkring 8 måneder at lave, men bliver typisk også brugt af flere generationer. Vævningen er en tradition der hver generation går i arv fra moder til datter, og derfor noget langt de fleste kvinder her i landet kan. Gennem livet har det vævede stykke stof flere forskellige formål og betydninger. Som ung ugift kvinde er det noget man bærer foldet over skulderen hvorefter enhver ugift mand kan komme hen og "sjæle" det, og derved altså fri til kvinden. Traditionen tro skal den unge bachelor og hans familie komme på besøg pigen 3 gange for at fastsætte den rette pris for kvinden. Hun har i princippet ret til at sige nej, men så vidt jeg har fået fortalt er det meget sjældent tilfældet. Hvis fyren er meget grim, gammel eller bare usympatisk, er der blot tale om en højere pris for giftemålet. Efter brylluppet har bruden 1 år til at væve en ny plaid til sin nye svigermoder, og hun skal bare sin egen som en kappe, når hun altså ikke bruger den til praktiske formål som indkøbspose, hovedstøtte (fx under en tung kurv som hun bærer på hovedet), babyslynge el. lign.

Los Patojos

 Har endelig fået husket mit kamera, så her er nogle billeder fra den skole jeg arbejder som frivillig på

Det er et blandet skole/fritidshjems projekt hvor børnene normalt kommer hen efter deres normale skole, for at lære noget mere og få lov til at udfolde sig kreativt. Her er børn i alderen 4-16 år og der kommer mellem 70 og 120 børn hver dag, dog flest om sommeren, hvor der er mere arbejde at få for forældrene.

Projektet er for fattige børn i Jocotenango og er drevet af midler fra europæiske og amerikanske organisationer, så det er gratis for  børnene at gå der. Hver dag får de først et måltid mad, og afhængig af alder går de så ud og laver forskellige aktiviteter. fx som i fredags hvor jeg malede æggebakker med de små mens de ældre klasser lavede cirkus og teaterforestillinger. 

Det er fantastisk at kunne få lov at lege med børnene, og de er simpelthen så glade og kærlige at være sammen med. Det er dejligt at der er et sted de kan få noget tryghed og omsorg, og hvor der er midler til at udfordre dem kreativt. Med til deres hverdag hører desværre også at vi nogle gange må gå hjem fra det område de har at lege på uden for skolen (en parkeringsplads hvor der sjældent holder biler) fordi der ligger nogle hjemløse og sover branderten ud, og skudhuller i vinduerne til den forladte bygning ved siden af.

Heldigvis har de nogle fantastisk energiske og inspirerende lærere, som alle lever og ånder for skolen. Det er en fornøjelse at se hvor meget glæde de kan bringe og hvor meget overskud de giver til stedet. For eksempel er de julegaver vi giver til børnene købt og betalt af lærernes egne lommer, med tilskud fra os frivillige.

I kan se mere på deres hjemmeside her:
http://www.los-patojos.blogspot.com/

Djævelen er en gringo på cykel!

Den 7. december har de hvert år en festival hvor de brænder djævelen, som et symbol på en ny start 

og for at alle årets djævle er brændt bort. Her i Antigua står djævlefiguren, i dette tilfælde fremstillet som en jublende glad gringo på cykel allerede klar til afbrænding. latterkramper! og min idé om at skaffe egen cykel hermed droppet

Efter sigende er der endnu mere fest i gaden i Ciudad Vieja (5km herfra), så der har jeg tænkt mig at feste med i morgen. Så undgår jeg måske også at blive brændt. Hvis jeg ikke cykler derhen. Og ikke tager en guldcykelhjelm på. Eller viser mine vinger og horn..

Sightseeing i Itzapa

 

Dette billede har jeg valgt at kalde "Nylig død hest bliver ædt af vilde hunde i smuk natur"

Valgte at springe ruinerne i Copan over i denne omgang for at tage til Itzapa og besøge nogle drenge jeg havde mødt for 2 uger siden. De arbejder på et cykelværksted hvor de reparerer brugte cykler doneret fra USA, og sælger dem billigt til de lokale, og så laver de også funky ting som blendere drevet af cykelkraft, som de sælger til caféer og som ligner et helt lille kunstværk. Det viste sig at være en af de bedste beslutninger jeg længe har taget, for har haft det så mega sjovt + hyggeligt med de gutter. I løbet af en uovertruffen bytur kom vi bl.a. til at crashe et meget formelt lokalt bryllup (yderst komisk - 4 fordrukne gringoer skiller sig ret meget ud i på et dansegulv med gallaklædte guatemaltekere), adoptere en killing som drengene endte med at tage med tilbage til cykelværkstedet (navneceremoni følger snart men blandt populære navne er Mao og Dragonslayer) og fik meget snedigt og rebelsk sneget os ind (eller rettere, vi vadede bare ind) på et fantastisk smukt men overpriced hotel + museum. Stedet var utroligt stilet og bygget ind i gamle smukke kloster-ruiner hvilket udgjorde en fantastisk blanding af gamle mure og skulpturer, rustikke møbler og overdådige haver med blomster og fugle overalt samt utrolig samling velbevarede skeletter i kælderen.

Stemningsbilleder som dog ikke helt kan beskrive hvor fantastisk romantisk stedet var

 

killingen som kom med til ultimate frisbee i parken tømmermandssøndag

Monterrico

det var så her jeg brugte min 1. søndag i advent.

Alexander var ustoppelig, og brugte flere timer i bølgerne

Ved solnedgang var der frisættelse af skildpadder ved strandkanten i anledning af el festival de los tortugas.

Det var dog lidt af et turistkaos

vores myggehybel.

stranden med det sorte sand

søndag morgen